Festlig fastelavnsfest i Fritidscentret

Søndag formiddag afholdt Tinglev IF den årlige fastelavnsfest i Tinglev Fritidscenter. 60 udklædte børn i alderen 1-14 år var mødt op. Der var snemænd, julemænd, pingviner, fodboldspillere og mange andre flotte udklædninger. Der blev slået »katten af tønden«, hygget og leget, inden det hele sluttede et par timer senere.

Bedst udklædte
Priserne som bedst udklædte gik til Ditlev Callesen (Snemanden Olaf), Elise Lund Andersen (Pingvin) og Isabell Føns Andersen (Straffefange).

Kattekonger og -dronninger
Der var også hård kamp om titlen som kattekonge. Hos de store holdt tønderne ikke ret længe og hos de små måtte der en hjælpende hånd til, inden bunden røg ud af tønden. Sådan plejer det at være og i år var ingen undtagelse. Kattekongerne i år blev Emilie Jepsen Snitgaard, Mathilde Christensen, Aksel L. Matthiesen og Nicoline Hansen.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier

By | 2018-02-13T10:19:42+00:00 februar 13th, 2018|Nyhed|0 Comments