Infoskærmene blev indviet i Tinglev

Fredag i sidste uge blev Aabenraa Kommunes infoskærme indviet. Den første skærm, der blev tændt, var placeret i Tinglev, og derfor havde kommunikationsafdelingen inviteret til åbningsceremoni på Hovedgaden i byen. Borgmester Thomas Andresen og Udvalgsformand Philip Tietje klippede snoren i fællesskab og indviede officielt de seks pyloner, der bliver placeret i hhv. Tinglev, Aabenraa, Rødekro og Kru­så. Thomas Andresen glædede sig over, at det var lykkedes at etablere projektet og han fremhævede, at vi i dag lever i en digital verden og hele tiden fodres med en masse forskellig information. Tavlerne er endnu en måde at kommunikere på og borgmesteren håber, at man på denne måde kan hjælpe foreningerne m.m. med at få deres budskaber ud til endnu flere.« Formand for Vækstudvalget, Philip Tietje, fortalte, at alle foreninger, institutioner og organisationer som udgangspunkt kan annoncere på infoskærmene. Han henviste til kommunens hjemmeside, hvor man kan finde mere information samt priser. Tinglev Bogtrykkeri er sat på opgaven med at booke og styre pylonerne i hele kommunen.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier

By | 2018-02-20T10:45:34+00:00 februar 20th, 2018|Nyhed|0 Comments