Motionsredskaber midt i byen

Torsdag i sidste uge blev tre udendørs motionsredskaber sat op på plænen ud mod Hovedgaden foran Tinglev Skole.

Tinglev IFs formand, Torben Groos, var selv en del af »opsætningsholdet«, ligesom han også var med, da fundamenterne blev støbt for et par uger siden. Pengene til redskaberne har Tinglev IF fået ved Solcellepuljen og det er meningen, at alle borgere, forbipasserende fodgængere eller skoleelever må bruge redskaberne.

I ansøgningen skrev Vivi Andresen, at formålet med redskaberne er at »understøtte leg, bevægelse, motion og fællesskab indenfor alle aldre«.

Det er idrætsforeningens håb, at mange borgere vil bruge redskaberne, der har kostet 65.000 kr. plus byggetilladelse og opsætning.

By | 2018-10-16T08:55:58+00:00 oktober 16th, 2018|Nyhed|0 Comments