Bankrøveri i Den Jyske Sparekasse

Torsdag mellem jul og nytår var personalet i Den Jyske Sparekasse udsat for det værst tænkelige scenarie; et bankrøveri. Filialchef i Tinglev afdelingen, Carsten Vinther Hansen, var sammen med tre kolleger på arbejde i banken, da røveriet blev gennemført. En maskeret mand kom ind i banken og fik med truende adfærd personalet ned på gulvet, inden hans partner kom ind med værktøj. Røveriet tog omkring to minutter og så var de ubudne gæster væk med en større sum penge.

Hurtig hjælp

Straks efter røveriet fik personalet tilbudt krisehjælp, som de tog imod. Der var også talstærkt politi til stede og flere fra bankens ledelse var også hurtigt at finde i Tinglev.

På bar bund

Politiet har ikke mange spor at gå efter og håber på, at en eller flere lokale har set noget. Eneste spor er et vagt signalement af den ene røver, der beskrives som ca. 180 cm høj med sort tøj og sorte handsker.

By | 2019-01-09T10:58:47+00:00 januar 9th, 2019|Nyhed|0 Comments