Hvad er Team Frivillig 2018-02-14T16:15:17+00:00

Hvad er Team Frivillig?

Har I en forening, der har brug for hjælp? Er du frivillig og klar til at give en hånd? Så er Team Frivillig lige noget for dig!

Team Frivillig Tinglev er dannet, for at give en hjælpende hånd til de foreninger, der står og mangler frivillige til deres kommende arrangement. Vi tror på, at de fleste gerne vil bidrage til fællesskabet, hvis opgaverne er tydeligt beskrevet og du som frivillig ved, hvad der forventes og hvad du går ind til.

Vi ved, at Tinglev har mange ildsjæle, der på forskellig vis vil bidrage til byens foreningsliv og øvrige aktiviteter i byen. Vi skal passe på ildsjælene, så derfor har vi brug for flere hjælpsomme mennesker i alle aldre og med vidt forskellige evner, så vi kan løfte opgaverne ved fælles hjælp.

Som frivillig er du med til at gøre en kæmpe forskel!

Er I en forening?

Har I brug for frivillige, der gerne vil hjælpe til ved jeres næste arrangement? Så definér hvad I har brug for hjælp til ved at udfylde skemaet via nedenstående link, så vil vi formidle kontakten til de frivillige, der har tilmeldt sig vores database.

Derudover vil vi slå det op på vores Facebook-side, så vi også ad den vej har mulighed for, at finde frivillige til jeres kommende arrangement!

Ansøgning til Team Frivillig

Er du frivillig?

Har du lyst til at være en del af Team Frivillig, så tilmeld dig via nedenstående link. Så vil vi kontakte dig, når der er brug for dig. Du har dermed ikke sagt ja til en specifik opgave, men KUN sagt ja til at ville kontaktes, hvis en forening mangler netop de evner du kan byde ind med.

Det er til enhver tid ok, at være forhindret, eller takke nej til den givne opgave.

Tilmelding til Team Frivillig

Vores Facebookside

På vores Facebookside kan du se, hvad der sker lige nu:
Hvilken forening har brug for hjælp?
Hvor kan jeg gøre en forskel?

Følg med ved at like siden. Så vil du også ad den vej kunne tilbyde din hjælp, ved at henvende dig til foreningens kontaktperson.

Se mere på vores Facebookside

Har du spørgsmål til Team Frivillig, så kontakt Karen M. Beckert på tlf. 2749 4947 eller pr. mail: karenmb@outlook.dk