Warning: define(): Argument #3 ($case_insensitive) is ignored since declaration of case-insensitive constants is no longer supported in /var/www/tinglev.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-slide-in/easy-slide-in.php on line 12

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/tinglev.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-slide-in/easy-slide-in.php:12) in /var/www/tinglev.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-slide-in/lib/class_esi_public_pages.php on line 66

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/tinglev.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-slide-in/easy-slide-in.php:12) in /var/www/tinglev.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Seværdigheder – Tinglev https://tinglev.dk Thu, 27 Jun 2024 12:04:05 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.6.22 Tinglev Kirke https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirke/ https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirke/#respond Mon, 15 Jan 2018 13:36:53 +0000 http://tinglev.dk/?post_type=avada_portfolio&p=1407

Tinglev kirke

Tæt ved hovedgaden, lidt vest for byens nuværende centrum, ligger den hvidkalkede og delvis teglhængte kirke. Kirken er bygget omkring 1100.

Tinglev Kirke har bl.a. en fløjaltertavle fra 1500-tallet med et oprindeligt maleri på predellaen (fodstykke til en altertavle), der skildres en protestantisk gudstjeneste. Typen findes kun to steder i Danmark.

Prædikestolen er i renæssance stil. Kirkeklokken er omstøbt efter brand i 1783. Orglet er fra Marcussen & Søn 1968.

Se mere her

Se flere her

]]>
https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirke/feed/ 0
Tinglev Kirkegård https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirkegaard/ https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirkegaard/#respond Mon, 15 Jan 2018 14:06:03 +0000 http://tinglev.dk/?post_type=avada_portfolio&p=1413

Tinglev kirkegård

Krigsfangelejr ved Gårdeby Mark

Mindesten og 16 grave for krigsfanger fra krigsfangelejren ved Gårdeby Mark

Mindesten og 16 grave for krigsfanger fra krigsfangelejren ved Gårdeby Mark nogle kilometer syd for Tinglev. Lejren blev oprettet kort efter 1915 og havde plads til omkring 3.000 fanger. Krigsfangerne var en blanding af russiske, britiske, franske og belgiske soldater, som blev sat til at udføre dræningsarbejder i omegnen.

Til at begynde med var både kost og logi meget dårlig. Som en følge af det og af tidligere strabadser døde i marts og april 1915 ti britiske og fem russiske fanger. De blev alle begravet på Tinglev Kirkegård, og deres grave markeret med simple trækors. I juni 1915 begravedes endnu en krigsfange, en franskmand dræbt af et lynnedslag.

Mindestenen er tegnet af arkitekt Carl Brummer (1864-1953) og udhugget i en sten fra Gøttrup Mark nær Toftlund. Den bærer på engelsk, fransk, russisk og dansk indskriften: “Til Minde om Soldater døde i lejren ved Bajstrup. De sejrendes Vaabenfæller – Vore Venner”.

Alle gravstenene er udført efter den britiske krigsgravskomites standard. Bag mindesmærket stod en komité nedsat af Danmarks fire største erhvervsorganisationer, og ved indvielsen den 19. september 1925 deltog en lang række af standspersoner herunder også den franske og den britiske ambassadør.

Se mere her

16 krigsfangegrave over de 16 døde fra krigsfangelejren ved Gårdeby

Mindesten over de 16 døde fra krigsfangelejren ved Gårdeby

Jens Jessen (1885-1944)

Danske Jens Peter Jessen fra Stoltelund ved Tinglev – idemand til attentatforsøget på Hitler

Familiens gravsted er på Tinglev Kirkegård

Jens Peter Jessen blev født i 1895 i Stoltelund ved Tinglev i en hjemmetysk familie. Barndomsårene tilbragte han på gården i Tinglev, senere tog han studentereksamen i Flensborg for derefter at studere jura og økonomi i Kiel og Heidelberg. Han deltog i 1. Verdenskrig, hvorfra han hårdt såret vendte hjem i 1917.

Efter studietiden havde han en kort karriere inden for bankverdenen med ansættelse i filialer i Deutsche Bank i Danmark og i Sydamerika. Senere vendte han tilbage til universitetsmiljøet og blev professor, først i Kiel, siden i Göttingen og Marburg og fra 1936 i Berlin.

Jens Peter Jessen var tilhænger af nazi-partiet ind til midten af 1930’erne, da han gennemskuede partiets korruption, tyranni og umenneskelighed. Han kom i kontakt med andre kritikere af nazismen, bl.a. general Ludwig Beck og Ulrich von Hassel samt Kreisauer-kredsen, som udviklede sig til en modstandsgruppe mod Hitler og nazisystemet.

I 1942 blev Jessen indkaldt til tjeneste i den tyske hærs kommandocentral i Berlin, hvorved han kom tæt på det nazistiske magtcentrum.

Jens Peter Jessen udtænkte allerede i 1943 under dæknavnet “Nordmann” den konkrete attentatplan. Da Jens Peter Jessen blev involveret i et alvorligt færdselsuheld, kom han ikke selv, men oberst Claus Schenk Graf von Stauffenberg til at udføre attentatforsøget den 20. juli 1944 i Wolfsschanze i Østpreussen, hvor Stauffenberg havde direkte adgang Hitler. Stauffenberg blev anholdt og ved en standret henrettet samme dag. Jens Peter Jessen blev som den sidste i gruppen anholdt og den 7. november af Volksgerichtshof dømt til døden og henrettet i Berlin den 30. november 1944.

Enken flyttede efter krigen til Tønder og senere til Flensborg og Berlin. Der gik mange år, inden Jens Peter Jessens fortjenester blev anerkendt af Forbundsrepublikken ligesom hans indsats blandt det tyske mindretal i Sønderjylland også først meget sent blev erkendt.

Se flere her

]]>
https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-kirkegaard/feed/ 0
Olgerdiget https://tinglev.dk/portfolio-items/olgerdiget/ https://tinglev.dk/portfolio-items/olgerdiget/#respond Mon, 15 Jan 2018 15:03:54 +0000 http://tinglev.dk/?post_type=avada_portfolio&p=1443

Olgerdiget

Olgerdiget er et mere end tolv km langt forsvarsværk, som blev anlagt mellem Tinglev og Aabenraa. Det starter nær Gårdeby ved Gejlå, som er en del af Vidå-systemet. Herfra fortsætter det øst om Tinglev, videre mod Uge og op til Urnehoved øst for Bolderslev. (se kort). Antagelig har det fortsat helt ud til Åbenrå Fjord.

Olgerdigets funktion har været at danne spærring, hvor der ikke findes naturlige grænser i form af vandløb, søer eller moser. Det består af palisadehegn, grav og vold. Anlægget er dateret dendrokronologisk. Ved at tælle og måle årringene i det bevarede egetræ fra palisaderne kan man se, at anlægget er opført i 1. årh. e.Kr.

På stedet, hvor Olgerdiget passerer Olmersvej er der opstillet en info-pavillon, som beskriver Olgerdiget. I samme pavillon er der en beskrivelse af Tinglev bys udvikling fra landsby til jernbaneknudepunkt.

Se mere her

Se flere her

]]>
https://tinglev.dk/portfolio-items/olgerdiget/feed/ 0
Tinglev mose https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-mose/ https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-mose/#respond Mon, 15 Jan 2018 14:39:19 +0000 http://tinglev.dk/?post_type=avada_portfolio&p=1432

Tinglev mose

Tinglev Mose var oprindeligt en lavvandet sø, Tinglev Sø, der ligger sydøst for Tinglev. Mosen der er ca. 180 hektar stor og kan naturligt opdeles i tre områder: Højmosen, Nørresø, og Søndersø, der er adskilt af den østgående jernbane og ligger øst for Almstrup Kanal og omliggende højmoser. Vandstanden i mosen er sænket ved en række afvandinger, fra første verdenskrig og frem til den seneste og største afvanding i 1966-67, hvor der blev gravet store afvandingskanaler i og omkring mosen. Afvandingerne skete for, at der kunne graves tørv og søkalk i mosen, hvilket er sket indtil 1950’erne. Mosen afvandes mod syd via Almstrup Kanal til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet.

Ved undersøgelsen i 2009 blev der registreret i alt 64 arter af ynglefugle, bl.a. de rødlistede atlingand, krikand og turteldue. Enkelte år har der også været flamingoer i mosen.

Fra 1999 til 2004 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden i Tinglev Mose blev hævet omkring ½ meter, for at skabe grundlag for udvikling af levesteder for mange sjældne arter af planter og dyr i mosen. Samtidig blev der etableret en 5,0 km lang vandresti rundt i mosen og opstillet et udsigtstårn.

Atling and

Turteldue

Se flere her

]]>
https://tinglev.dk/portfolio-items/tinglev-mose/feed/ 0
Frederik Grubes skulpturpark https://tinglev.dk/portfolio-items/frederik-grubes-skulpturpark/ https://tinglev.dk/portfolio-items/frederik-grubes-skulpturpark/#respond Mon, 15 Jan 2018 15:21:42 +0000 http://tinglev.dk/?post_type=avada_portfolio&p=1447

Frederik Grubes skulpturpark

På gårdspladsen ved Den gamle Smedje. Hovedgaden 105 står smeden med sin ambolt. Det er en imponerende træskulptur, skåret af Tinglevs træskærer, Friedrich Grube. Bag ved smedjen er der en skulpturpark med mange figurer af mennesker og dyr skåret af Grube ved hjælp af sin motorsav.

Flere steder i Tinglev kan man i dag se andre imponerende træskulpturer af samme kunstner.

Frederik Grube blev født i Hokkerup i 1922, søn af skræddermester Grube. Frederik Grube blev uddannet skrædder. Han startede med at snitte i et stykke bøgetræ med en lommekniv, og der ved var kunstens flamme tændt i ham. Det blev til en lang række flotte træfigurer og 1954 blev det hans levebrød. Figurerne blev solgt til hele Danmark og mange til f.eks Tyskland, England, Italien, Indonesien og USA. I 1994 deltog han i det Internationale Skulptur Symposium i Højer, hvor figurerne blev til med motorsav, og det fortsatte han med at deltage i hvert år, indtil hans død 2011

Se flere her

]]>
https://tinglev.dk/portfolio-items/frederik-grubes-skulpturpark/feed/ 0