24 unge håndboldspillere på lejr

Der var masser af aktivitet i Tinglev Fritidscenter i efterårsferien.

24 håndboldspillere fra forskellige klubber brugte tre dage i ferien på at dygtiggøre sig håndboldmæssigt.

Målet for håndboldskolen var at udvikle den enkelte spiller, men også at skabe venskaber på tværs af klubberne.

»Det er første gang vi arrangerer en træningslejr i Tinglev. Derfor er det rigtig flot at vi har spillere fra så mange klubber«, fortæller Jesper Skellgaard Nielsen, træner i Tinglev IF.

De 24 drenge kom fra Tinglev, Bov, Lundtoft, TM Tønder, Dybbøl og Skander- borg Håndbold.

De to trænere, Jimmy Lessow og Jesper Skellgaard Nielsen, har allerede besluttet at gentage successen i næste års efterårsferie. »Vi overvejer også at udvide med flere årgange og måske også piger, men nu skal vi først snakke med klubben«, slutter Jesper.