Gamle venner mødtes til fest
Lørdag aften var 150 festglade samlet i Tinglev Fritidscenter. Fælles for dem alle var, at de har gået på Tinglev Skole. Bent Mærsk Thye arrangerede igen en »Reunion-fest«, hvor gamle venner kan mødes. Det blev snakket, hygget og mange gamle historier blev genfortalt.