Bodil på 93 har morgenbadet i 47 år

Er man morgenfrisk, og lægger man vejen forbi Bylderup Friluftsbad en tidlig morgenstund, så er der næsten garanti for, at man kan møde 93 årige Bodil Christensen.

Gennem de seneste 47 år, har hun nemlig været fast morgenbader i friluftsbadet. Det seneste års tid er benene dog begyndt at svigte lidt, men det har ikke sat en stopper for Bodil!

»Jeg kan godt klare gåturen fra Kirkevej og herhen med min rollator, men turen hjem igen er værre, så derfor har jeg købt en lille el-scooter. Det eneste jeg bruger den til, er til at køre mig herhen, så jeg fortsat kan få min morgendukkert«, slutter Bodil.