Nye udendørs aktiviteter til plejehjemsbeboere
Forleden indviede Plejehjemmet Grønningen et nyt gyngestativ samt udendørs musikinstrumenter. Efter hotdogs, is, øl og sodavand, prøvede beboerne tingene af, og det viste sig at flere af beboerne havde gemte musikalske talenter. Gyngen, som har plads til 3 personer, hvoraf den ene kan være kørestolsbruger, er et oplagt sted for beboerne til at få sig en hyggesludder, mens de kan sidde og gynge blidt.