Ny hjertestarter ved Slogs Herreds Hus
Hjertet banker for lokalområdet!
Derfor har over 20 lokale virksomheder fra Ålandet, støttet initiativet med at indkøbe en hjertestarter, som er opsat ved Slogs Herreds Hus.
»Slogs Herreds Hus er utrolig glade for at vi nu har en hjertestarter«, fortæller bestyrelsesformand Rasmus Jensen. »Det skyldes, at vi har mange gæster i huset, og hjertestarteren giver ekstra tryghed og sikkerhed, både for vores gæster, men naturligvis også for hele lokalområdet«. »I bestyrelsen kom vi for nylig til at drøfte emnet, og så var der ikke så langt fra tanke til handling”. ”En hurtig forespørgsel blandt de lokale erhvervsdrivende, og så havde vi samlet de nødvendige midler«. »Hjertestarteren sidder udenfor, og derfor er den tilgængelig døgnet rundt«, fortsætter Rasmus. »Vi har valgt at sætte den på forsiden af huset, så den er synlig, og flest mulig får derfor kendskab til dens placering«. »I forbindelse med opsætning af hjertestarteren, vil vi gerne opfordre de der har lyst, til at oprette sig som hjerteløber. Til januar afholder vi et fire timers førstehjælpskursus i Slogs Her- reds Hus, hvor både nuværende hjerteløbere – der ikke tidligere har været på kursus – og nye hjerteløbere kan deltage.
Sponsorer til hjertestarteren ved Slogs Herreds Hus (kan ses på billeder): Jan Johansen fra Holm Teknik, Ervin Petersen fra Zink Syd, Peter Nielsen fra Maskinsmed Peter Nielsen, Max Christiansen fra Murerfirma Max Christiansen, Kim Hansen fra Din Bilpartner, Jens Jensen fra Jens Jensen Aut. El-installatør, Kim Petersen fra Petersen Smede og Maskinforretning, Christian Matthiessen fra Matronics, Jens Jørgen fra Lendemark Entreprenørforretning, Peter Petersen fra Autoriseret Kloakmester Peter Petersen, Jørgen Petersen fra Petersens VVS, Bo Hansen fra MK Teknik, Gunnar Christesen fra Bylderup Vinduespolering. Siddende foran Torben Lund fra T-Lund Tømrer- og Snedkerforretning
De sponsorer som ikke havde mulighed for at møde op til fotograferingen, er: Allan Gehrt fra Karl-Heinz Gehrt & Søn, Henning Petersen fra Maskinstation Henning Petersen, Kim P. Hansen fra Kim P. Hansen ApS, Henrik Styrbæk fra Styrbæk Byg og Marcel Rossow fra Au2xperten, Per Ahrensberg fra Min Købmand og Steen Rubæk fra Alu Technologies.