Der er fart på hos spejderne i Ravsted

I ca. otte år har der ikke været aktive spejdere i Ravsted, pga manglende opbakning. Derfor valgte den tidligere spejderbestyrelse at lukke spejderarbejdet ned i 2014.
MEN nu er der for alvor kommet gang i KFUM spejderne i Ravsted igen. Rikke Breede Brix, Lissa Hinrichsen og Claus Carstensen, alle tre fra Ravsted, har for alvor sat gang i spejderne og spejderhytten igen. De tre unge mennesker synes det var en skam, at der ingen spejdere var i Ravsted, og at spejderhytten og det super dejlige område omkring spejderhytten slet ikke blev brugt længere. Så de tog arbejdstøjet på og gik igang og inviterede byens børn til spejder og de har nu 20 af byens dejlige børn, som glædeligt kommer til spejder hver mandag.
Den tidligere spejderbestyrelse er stoppet og de tre har overtaget alle bestyrelses-posterne, spejderhytten, regnskabet osv og de er nu henholdsvis formand, gruppeleder og kasserer. To af spejderforældrene Lene Kristensen og Karina Petersen er også kommet med i bestyrelsen – de kæmper sammen med alle forældrene ihærdigt for at alt bliver en succes.
Spejderhytten er blevet renoveret og malet indvendigt og der er igen kommet godt gang i udlejning af hytten, som er nødvendig for økonomien. Opgaven omkring udlejning af spejderhytten har en mor til en af spejderne, Nadine Bundgaard, påtaget sig. Men det er ikke kun bestyrelsen og forældrene som bakker op om spejderarbejdet i Ravsted. Der er mange lokale kræfter som hjælper og støtter op om spejderne.