Benny og Hinrich gæster grundlovsmødet i Bolderslev

Socialdemokrat Benny Engelbrecht og formand for BDN Hinrich Jü̈rgensen indtager talerstolen til årets grundlovsmøde på Urnehoved Tingsted ved Bolderslev.

Det glæder Urnehovedselskabet atter at kunne invitere til grundlovsmøde, der traditionen tro afholdes i den historiske mindelund ved Bolderslev.

Årets hovedtaler, socialdemokrat og forhenværende minister Benny Engelbrecht, ser frem til at besøge tingstedet på demokratiets festdag, som i år synes vigtigere end nogensinde. »I Danmark opfatter vi demokratiet som en grundforudsætning for vores sam- fund, men Ruslands invasion af Ukraine understreger, at vores frihed ikke kan tages for givet,« siger Benny Engelbrecht og fortsætter: »Jeg håber, at folk vil benytte dette års grundlovsdag til at manifestere, at vi står sammen om demokratiet, både herhjemme og i Ukraine. Det kan man gøre ved at møde frem og nyde dagen i fællesskabets ånd.« Mødets anden taler, Hinrich Jü̈rgensen, er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), som er en paraplyorganisation for det tyske mindretal. Foruden de to taler, vil der være kaffe og kage samt live-musik til de fremmødte.