Julemanden skal vækkes inden 1. søndag i advent

Fredag den 29. november 2024

På næste fredag mødes borgerne i Tinglev på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole, hvor de sammen vil forsøge at vække julemanden og dermed starte en hyggelig julemåned i Tinglev.

Julen er i de sidste mange år blev skudt igang på Den Røde Plads på Beredskabsskolen. Det er Tinglev Handels-, Håndværker- og Industriforening, der inviterer på en omgang gratis gule ærter, pølser med brød samt julemelodier og julemandsvækning.

Beredskabsskolen har i mange år lagt område til julestarten i Tinglev og vil som altid være pyntet op med lys og fakler. Tinglev HHI håber, at byens borgere møder op og de, der bor langs Hovedgaden, må meget gerne sætte lys i vinduerne eller placere fakler ved vejen, så hele byen oser af jul.

Når julemanden er vækket og har fået hilst på børnene, tager han »kanen« til julebyen på Byens Plads, hvor lysene i det store juletræ tændes, inden han sammen med børn og voksne synger julesalmer. Igen i år spiller det tyske skoleorkester julemelodier på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole, mens underholdningen i julebyen er lagt i hænderne – eller i munden – på Tinglev Kirkes Børne- og Sognekor.

Program
Kl. 17.00: THHI serverer gratis gule ærter på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole på Nørremarken i Tinglev – og der er gratis pølser med brød til børnene. Det Tyske Skoleorkester underholder.
Kl. 17.20: Julemanden hentes ned fra tårnet på »Den Røde Plads« af Tinglev frivillige brandværn og Beredskabsstyrelsen.
Kl. 17.50: Juleoptog gennem Tinglev med Julemanden.
Ca. kl. 18.15: Juletræet tændes på Center- pladsen og der danses om træet og synges julesange. Tinglev Børne- og Sognekor underholder.

Julebyen
fredag den 29. november kl. 17.30-19.30

• Lykkehjulet
• Gratis varm kakao
• Salg af grillpølser og popcorn v/FDF
• Salg af gløgg, øl og vand v/Juhls bar
• Salg af Lions burger
• Salg af nøgler til nøgleboksen
• Salg af jule/kirkegårdsdekorationer v/Karin Bay Christensen
• Tinglev Kirke børne og sognekor synger julemusik
• Juletræet tændes